top of page

Kroppens bund

Kulden kommer ovenfra, og varmen kommer nedefra, og de mødes i hjertet og bliver til 37°.

Varme kulde session.jpg

7 årsager til at arbejde med bækkenbund, køn og seksualitet

 

1/ Ulykker og sygdom

Mange er kommet til skade pga. fald, skoldning, slag, ulykker, operation eller sygdom.

2/ Overgreb, misbrug og afhængighed

Mindst 20 % af alle børn har været udsat for incest eller seksuelle overgreb.

Enkelte er blevet voldtaget eller har været udnyttet på anden vis fx inden for prostitution og porno - eller i usunde forhold.

En persons forhold til køn og seksualitet kan udvikle sig lige fra angst og nedlukning til overforbrug og afhængighed.

3/ Skyld og skam

Det ligger i den danske kultur, at der har været – og stadigvæk findes – meget religiøse samfund eller snæversynede familier, som skaber en nedlukning for køn og seksualitet i form af skyld og skam. Dette kan følge vedkommende resten af livet i en sådan grad, at det bliver meget smertefuldt og sygeligt for den enkelte og dermed også ødelægger parforhold.

4/ Rædsel, terror og dødsangst

Disse følelser (chok-oplevelser) sætter sig bl.a. i hals, mellemgulv og bækkenbund (køn).

Alt lige fra mobning og afvisning til reelle trusler, terror og egentlige dødsoplevelser lukker voldsomt af i bækkenet og for køn og seksualitet.

5/ Fødsler og operationer

Ikke alle fødsler, kejsersnit eller underlivsoperationer er problemfrie mht. køn og seksualitet senere i livet.

Både ufrivillig og provokeret abort kan sætte såvel fysiske som psykiske ar.

Sterilisation, omskæring eller lignende operationer kan være invaliderende både fysisk og psykisk.

6/ Barnløshed og graviditet

Mange har fået stor hjælp ved både følelsesmæssig og fysisk afspænding gennem ConsciousTouch.

Ikke sjældent har BB hjulpet kvinder til at kunne blive gravide – og mænd til at kunne 'præstere'.

Flere har benyttet BB som en del af både den fysiske og psykiske forberedelse til fødslen – endda til hjælp under selve fødslen.

7/ Selvudvikling og harmonisering

Arbejder du bevidst med dig selv fx gennem yoga, meditation og anden selvudvikling, kan du have et ønske om at harmonisere dit 'hele menneske' – din holistiske krop – og få et naturligt og afslappet forhold til seksualiteten, som jo er en stor og væsentlig del af det at være menneske.

Kroppens_bund 2.jpg
BjørnAnatomiplancher.jpg

Næste artikel

Privatundervisning

Kurser og uddannelse

Commuter with Headphones
PODCAST
'Lyden af et bedre liv'
Interview med
Bjørn Herold Olsen
BOG
Den bevidste krop

— et sanseredskab til selvforståelse
bottom of page